Efter nyhederne om en potentiel collaboration mellem Nike og Stranger Things begyndte at florere i sidste måned, har Nike endelig meldt officielt ud. De viser nu en kollektion bestående af Cortez, Blazer og Tailwind.

De tre modeller er valgt som et anerkendende nik til 80’ernes nostalgi, som er en stor del af Stranger Things-serien, da den kulminerer i 1985.

De tre colorways er udformet i reference til den grønne og orange farvepalette fra Hawkins High School. Tailwinds kommer med en grøn øvre, der står i skarp kontrast til det orange Swoosh og den hvide sål.

De to andre modeller (Cortez og Blazer) er der grønne og orange detaljer på en hvid øvre del. Alle tre sneakers er dog blevet udsmykket med tiger-emblemet fra Hawkins High School.

Det første drop fra Nike og Stranger Things bliver lanceret på Nikes webshop d. 27. juni sammen med en række 80’er-inspirerede sweatsuits og t-shirts.

Efterfølgende vil dette blive fulgt op med endnu et drop, der har fået navnet “Og Pack”, der vil omfatte de samme modeller i en rød, hvid og blå farvepalette som reference til Independence Day i 1985. Dette drop vil blive lanceret d. 1. juli.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
*