Vi har lige fået offentliggjort, at Pradas Frankenstein-printet shirt bliver lanceret senere på måneden, og nu er de allerede tilbage med flere styles.

Prada, der i de forgængende sæsoner har lanceret legandariske styles såsom deres Flame shirt og Christophe Cemin art-covered bowling shirt, er nu tilbage med nye styles, der har fået navnet Double Match shirt, som vil byde på leopard print, bananer, animé og mere.

Hvis vi kigger på én af de mest farverige styles, så ser vi en halv-leopard og halv-banan version, som med et meget tropisk vibe og tonerne fra de lyse farver i den grad vil gøre dig sommerklar.

Den anden valgmulighed består af dyre-print, som med dens lilla-tonet stil parret med brune og pink geometriske figurer får dig til at tænke tilbage på 80’erne.

Hvis du vil have et lidt mere afdæmpet look, så har de også det. Vi snakker den ene halvdel bestående af en fin cremefarve, som bliver udsmykket med blomster, der danner par med sort og brunt barok-design.

Dette barok-design går igen, men denne gang i en ceruleanblå, der sammen med animé-illustrationer resulterer i et meget sjovt piece.

Prisen på disse fire styles lyder på $1,120, og de kan købes på Pradas hjemmeside. 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
*